Var hammerende nervøs da jeg sad i venteværelset, og da hun kom og kaldte på mig, tænkte jeg åh nej.

Hun vidste lidt på forhånd hvad det drejede sig om, vi nåede ind af døren og så kom tårene.
Vi snakkede lidt, hun snakkede meget, og jeg fik fortalt lidt.

Det var rart at få taget dette skridt, det har været rigtig svært.
Jeg fik en depressions test med hjem, som jeg skal udfylde, jeg skal tænke og overveje det vi snakkede om. især i forhold til min mand, få sagt noget til ham.

Som hun sagde, hun kunne ikke sige nu om det var en depression eller hvad, og hun ville ikke sende mig hjem med nogle piller.
Men jeg ville nok have godt af at snakke med nogle.

Desværre går hun på ferie nu, så går lidt over en måned inden jeg skal snakke med hende igen...

Det var ikke så slemt, selv det var svært meget svært at få denne tid, så tror jeg at det bliver endnu svære hvis/når jeg skal snakke mere om alt dette.