Det har været en rigtig dum møgdag idag - indtil nu i hvert fald. Jeg er lige kommet hjem fra mit job og jeg er bare i så dårlig humør, så det burde være løgn. Burde man ikke være glad for at gå på arbejde ? Det er jeg normalt også, men ikke i dag. Og hvorfor ?
På grund af vores afdelingsleder - som om det er nogen stor overraskelse !!

Men jeg må vel hellere forklare - ellers er der ingen der forstår noget af det her.

Vi er 4 i min afdeling.

LB - som er afdelingsleder
E - som er bibliotikar og min chef
A - som er sekretær for LB
og så mig

og eftersom LB er afdelingsleder er hun også chef for alle os andre 3.

Jeg har altid snakket godt sammen med A og hun betroede mig for noget tid siden, at hun var ked af sit job og at hun tænkte på at sige op og finde sig noget andet. I går havde A og jeg så igen en snak om det og hun fortalte mig i al fortrolighed, at nu havde hun besluttet sig til at sige op og at hun ville gøre det i dag. A havde bl.a. fortalt mig, at hun mange gange havde ondt i maven flere timer før hun skulle på arbejde, af frygt for om LB nu var der eller ej. Og den slags psykisk pres burde man ikke være udsat for på sin arbejdsplads efter min mening.

Her til formiddag kom LB så og på et tidspunkt gik A ind til hende og blev væk ret længe. Så jeg tænkte, at nu er det nok nu hun gør det. Da A kom ud fra LB's kontor, var hun helt tavs og jeg kunne bare se på hendes ansigt at hun havde grædt. Jeg ville sige noget, men hun gjorde tegn til mig om, at hun ikke ville snakke og så gik hun og var væk i næsten en halv time. Da hun kom tilbage tilbød jeg at hente en sodavand til hende i kiosken. Det sagde hun ja tak til. Men vi fik ikke snakket om opsigelsen - om hvad LB havde sagt, som havde gjort A så ked af det. Men nogen gange skal man vel også bare lade folk være i fred og lade dem selv komme til en hvis de har lyst til at snakke, istedet for at mase sig på og være for nysgerrig. Det er med at finde balancen, hvornår man skal gøre hvad. Måske vil A snakke med mig på torsdag. Hun har fridag i morgen.

Og lige inden jeg skulle hjem - jeg var lige færdig med en opgave og havde lige pakket sammen og var klar til at gå - jeg ville bare lige slukke for en computer, så den ikke stod tændt til i morgen - så var LB der straks med en spids kommentar "Skal du ikke snart hjem ? Kl. er 12.04 og hvis du bliver for længe får du jo bare overarbejdstid for at lave ingenting !". Sølle 4 minutter over tiden - jeg ville jo bare slukke for computeren, så den ikke stod og slugte strøm ! Og desuden arbejder jeg faktisk gratis for dem eftersom jeg er ansat i et skånejob hos dem, så ... uhhh hvor blev jeg sur over den bemærkning. Bare jeg kommer 1 eller 2 minutter for sent eller bliver 1 eller 2 minutter længere, så er hun efter mig. Men jeg sagde på gensyn - til A og E - og skyndte mig ud til min bil og kørte hjem - og det kunne ikke gå hurtig nok. Når LB så gerne ville slippe for mig, så skulle hun da også blive det. Måske skulle jeg også sige mit job op og finde et andet, så kan de jo se hvad de vil gøre uden mig....

Nahhh, lad os vente og se hvad der sker - jeg er bare i dårlig humør på grund af den heks til LB.

Hej med jer.