har jo været på en uges ferie, vidste dårligt hvor vi skulle hen da vi kørte hjemmefra tankerne gik mod syd Holland Belgien.
Kom hjemmefra onsdag d 5 op af dagen spiste god aftensmad i Kruså inden vi krydsede grænsen af den gamle landevej.
Overnattede på en rasteplads efter Hamburg
Torsdag var min løse plan at kigge på Bremen så vi søgte mod centrum, det var lidt svært at finde p plads med campingvogn men det lykkedes faktisk finde et sted at parallelparkere vogntoget. bremen var fantastisk med flot torv hvor vi fik kaffe og kiggede i de små butiksgyder med mange skulpturer i gårdhavemiljøer..
Til aften søgte vi campingplads, og fandt en mod vest hmm da vi ankom var den lukket og boommen var for, så vi søgte videre fandt en åben plads kl 21.30. Pladsen lå ned til en kanal ved byen Lathen, vi fik en plads helt ned til kanalen der var helt fantastisk under store egetræer og med udsigt til både på kanalen både lystbåde og enkelte store kanalpramme gled forbi efterlod bølgeslag mod bredden.
I dagen der kom tog vi på små daglige udflugter mødte musikfestival, et slot som netop ved vores besøg var fyldt med 70 kunsthåndværkere der udstillede deres ting. et par dage gik også til Holland hvor stjernefæstningen Bourtange gav en dejlig dag..
På vores ture mødte jeg skiltet krigsgravplads, det gjorde mig nysgerrig så kørte derind, forventede sikkert nogle mindestene fra folk faldet i kamp, i stedet var der mindesten hvor man takkede om man blev befriet for nationalsocialismen og på samme tid undskyldte ofrene for arbejdslejre, på gravpladsen jeg besøgte lå 4000 tusinde krigsfanger fra den røde hær sammen med tusinder af andre i massegrave, efter jeg er kommet hjem har jeg fundet ud af at Emsland grænselandet op til Holland havde 15 arbejdslejre hvor mindst 30.000 mennesker er døde af underernæring og epidemi i årene 1933-45. er hvis en smule rystet over at have været der...
så også nogle sjove skilte med en bil smadret ind mod et træ og ordene Báume springen nicht zurseite
Onsdag d 12 besluttede vi at vi længtes hjem og efter små 8 timer på vej blev vi modtaget med aftensmaden klar af Irene og noa ååå så føler man sig jo virkelig velkommen hjem.
God sommer til jer alle ses derude
SES Peter
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Báume springen nicht zurseite er publiceret
17/08-2015 00:18 af
Peter.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.