I går fik jeg oprettet mig en profil herinde på Fyldepennen, så jeg er ny.

Mit navn er Anne, og jeg er 25 år gammel.
Jeg er oprindeligt vokset op på Langeland men flyttede så til Odense for godt og vel 2 år siden, da jeg blev optaget på uddannelsen til mediegrafiker. I ca. halvandet år har jeg nu siddet i skolepraktikken, da det er rigtig svært at finde elevplads i denne branche. Vi er 14 personer lige nu fra forskellige årgange af uddannelsen.
Fagligt interesserer jeg mig rigtig meget for logodesign, branding og visuel identitet, og da jeg efterhånden er godt og grundigt miljøskadet og blevet arbejdsnarkoman sidder jeg tit og nørder inde på Behance eller andre kreative sider for at finde inspiration. Jeg kigger med faglige øjne næsten hele tiden for nu om stunder er der ikke ret mange ting en grafiker ikke ville kunne lave. Vi ser det hele tiden. Folieindpakning til biler, reklamemagasiner, bøger, bannere, logoer, flyers, plakater, klistermærker, informationsskilte, hjemmesider m.m. Det er heldigvis en bred branche, når det gælder kreativitet.

Hvis man ikke er så god til matematik, så kan der godt være mange udfordringer på uddannelsen. Der er mange tal at forholde sig til. Cm, mm, pixels og x/y akser og hovedregning kan være svært. Især for mig som desværre lider af dyskalkuli også kaldet for talblindhed. Hvem har tænkt på, at en bog/magasin skal have et sideantal som går op i 4? Der er ofte i bøger blanke sider foran eller bagi, og det er netop fordi, at siderne skal gå op i 4 for at kunne blive trykt. Et A4 papir har jo to sider.
Talblindhed er meget mere end problemer med matematik. Mange tror, at jeg ikke kan se tal, men det kan jeg godt. Det er hos mig den matematiske logik, der er problemet. Også min arbejdshukommelse er påvirket hvilket gør, at man sagtens kunne tro, at jeg er "lidt bagud" når jeg skal have forklaret ting flere gange. Jeg kan heller ikke aflæse det digitale ur men kun det almindelige ur med visere, hvor mange andre talblinde har det omvendt. På den måde er jeg meget afhængig af andre, når det gælder offentlig transport, for jeg er jo ikke i stand til at forstå en køreplan.
Jeg har skrevet en lille bog om mit liv med talblindhed, som jeg har givet til mange matematiklærere efterhånden, selvom det først var sidste år i 2014 jeg skrev den, på baggrund af et oplæg jeg skulle holde på et kursus for matematikvejledere. Der er først ved at komme fokus på dette handicap, så mine matematiktimer i folkeskolen og HF har ikke ligefrem været sjove. Jeg har desværre fået rigtig mange nederlag med i bagagen, og det har gjort mig til den, jeg er i dag. Nogle vil nok kalde mig speciel. Men hvem bliver ikke lidt speciel, når man hele livet igennem har fået nederlag i matematik og andre fag hvor der krævedes matematisk forståelse. Jeg har desværre ofte følt mig dum, og min selvtillid i dag er stadig ikke særlig høj. Jeg klare en HF på 3 år med et gennemsnit på 2,3. Ikke lige et snit jeg kunne bruge. Jeg er bare glad for, at jeg kom ind på min uddannelse før reformen, for nu skal man have mindst 02 i dansk og matematik for at komme ind, og jeg ville aldrig kunne bestå i matematik.
Heldigvis har det også gjort, at jeg i dag er en fighter, der helst ikke vil give op. Jeg er stædig som bare fanden og mega perfektionist...nok lidt for meget.

Ellers er jeg en forholdsvis glad person med ben i næsen. Jeg holder af at dyrke badminton og selvfølgelig også at læse og skrive krimi.
Dyr holder jeg rigtig meget af. Jeg har haft en hest, 2 undulater og nu har jeg så en hamster, som jeg har haft 2 af i mens jeg har boet herinde. Det er rart med lidt selskab, hvis man nogle gange føler sig lidt alene.
Da jeg ikke drikker alkohol, så er jeg i naturen absolut ikke et bymenneske. Derved er mine kontakter begrænset selvom jeg da har nogle at tale med. Jeg har jo mine kollegaer fra skolepraktikken og nogle fra badmintonklubben.

Det meste jeg vil få skrevet, (når jeg husker det) vil nok bare være, ja dagligdags ting fra arbejdet og fritiden. Men det er jo også det en dagbog vel skal bruges til :)