Hvis flere uger var som denne..

Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Sønderborg ugeavis ultimo...
Martin Micha...
5 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
10 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
9 måneder, 5 dage siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
3 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
8 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
9 år siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
9 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
9 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
11 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
8 måneder, 19 dage siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
..eller også burde jeg bare bestemmer mig for, at mange flere uger bliver som denne!

Nyindkøbt sadel blev hentet til hesten, og jeg kom ud og ride i går. Hvilken ridetur. Minimalt med ballade og bassen gjorde det så godt han nu kunne, taget i betragtning at han har haft ferie i 3 uger. Kondien halter en smule bagefter, pelsen har fået lov at gro, så han blev hurtigt svedt. Men arbejdsglæden fejler heldigvis ingenting. Stivheden fik vi pillet lidt ved, så selvom det kun blev til en lille halv time på ryggen af dyret.

Jeg har meldt til stævne, og jeg står ved det. I går øvede vi ligeudretning på midterlinien - altså, lige bortset fra at det var total umuligt at ride på midterlinien, grundet den øvrige trafik i ridehuset, så vi red indenfor hovslaget, op og ned af langsiderne, ind over midten - og vi fik styr på slingeren.

Jeg fik arbejdet lidt med nogle overgange, hvor mit mål var at lave dem så tilpas forsigtigt, at han ikke spænder op, men holder hovedet på plads og ikke slår fra. Jeg kunne godt mærke at knapperne lige skulle genfindes efter tre ugers pause, både for mig, men så sandelig også for ham. Det var småting vi arbejdede med, men til gengæld fik jeg tænkt gode tanker. Den nye sadel fordrer virkelig nedsidning, så det fik jeg øvet i små sektioner, så hans ryg lige får en chance. Vi fik nogle fine små ture, og endda også et par stykker, hvor han hverken slog fra i overgang fra skridt til trav - eller i overgangen fra trav til skridt for den sags skyld! Det starter i det små, men for pokker det starter godt!

Næste ridetur er planlagt til 15:30 i dag. Undervisning. Bare stille og roligt, men program-mindet, så jeg ser frem til det. Vi piller det fra hinanden, og øver de ting hans kondi kan holde til. Og leger for resten. Han er ved at være temmelig skrap til sidebevægelser og stivhed til trods er han helt ekstrem smidig når det kører, så han er dejlig nem at flytte og super lydhør. Sidebevægelser på ham sidder i sædet, det er så fedt.

I aften går turen til spring med min partner in crime. Der er også meldt til stævne på den front, men jeg nænner ikke at lægge ud med første undervisning efter tre ugers ferie på en springbane. Vores træner er rimelig hård, så tænker at han lige får en uge før vi går igang, så han kan blive lidt mere klar. Masser af kondi-træning, ud på vejene og skridte, så senerne kan blive lidt hærdede igen.

I morgen aften står den så på afkortet springtræning. Bare jordøvelser, så der igen bliver taget hensyn til kondien. Bomøvelser, så han bliver tvunget til at bruge ærte-hjernen. Jeg elsker at være igang igen, juhuu!

I dag - nu - står den på opgave. Jeg er i fuld gang med at skrive henvendelsesmail til dem jeg på et tidspunkt skal henvende mig til, i forhold til at få et kuld eksperter med på vognen.

Jeg har hentet et par apps til smartphonen - træningsapps, med begyndertræningsprogrammer. Fælles for dem er, at alt kan udføres derhjemme, startede i morges, og hvilken start. Genialt simpelthen. Kom rigtig godt igang, og kroppen virkede efterfølgende særdeles tilfreds og mit humør var fantastisk småregn til trods, da jeg valgte at hive hunden med på morgengåtur - den troede ikke sine egne ører, da hundemoren bød på gåtur, og så om morgenen! Men vild blev han - og vi kom ud og gå!

Sådan skal flere af mine dage helt sikkert starte fremover! Flere af mine uger skal være lige så spræng fyldte med energi.

God karma og masser af kærlighed. Det kører!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvis flere uger var som denne.. er publiceret 14/01-2015 10:55 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.