Hey dagbog, - jeg lovede at hjælpe en pædagog fyr med hans computer og internet osv. Han ville spurgte om klokken 17.20, så kunne konen lave aftensmad til os. Jeg fik dog sagt klokken 18:00 - så kan jeg nemlig nå at få lavet og spist aftensmad inden. Jeg ved du tænker, hvorfor ikke bare tage imod det mad...sandsynligheden for, at jeg kan li det der bliver lavet er ret lille.
Ligesom jeg vidste hvad pedellen ville sige, da min chef bad mig om at spørge ham om, han havde en ide til det jeg manglede.. Det er pinligt let, - at regne det ud, ud fra parametere som - personlighed - relations standpunkt - humør osv - inden for en sandsynligheds ramme af - ja, nej og måske som de basale svar muligheder. Når det kommer til mad, er konen fra udlandet , sjovt bår han selv er DF'er. Han er ikke typen der er tyk, så maden er relativ sund med en sandsynlig hint, om end ikke mere asiatisk smag. Hans billeder tyder på kærlighed, men hvorvidt det er et lige værdigt forhold kan jeg godt være skeptisk overfor. - med de givne oplysninger, og letheden han sådan kunne invitere. Another reason not to.
Jeg føler mig mere og mere tynget. Det er lidt som at slæbe på 1 tung cement blok på hver skulder, - og en afsindig ked af det fornemmelse der bag facaden mest af alt giver vand i øjnene.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.