Kære elskede Mathias, kære elskede Andreas.
12 år :(
I dag, i aften, er det 12 år siden, i blev slået ihjel, jeg fatter det ikke. Hvordan har 12 år bare sådan kunnet forsvinde? Uden jer...
Sidder og tænker på alt det, I burde have oplevet i de 12 år, på alt det, der er sket i de 12 år, I ikke har været med.
Verden gik i stå, og alligevel er den gået videre. Kan I mon følge med?
Forleden dag fik jeg kontakt med en af dine klassekammerater, Mathias :) Han søgte mig på Facebook - men, det ved I jo ikke engang, hvad er for noget... En side på nettet, hvor "alle" mødes, fra hele verden. Ja, der er sket meget, siden i forsvandt :( men, hvor blev jeg glad, og hvor var det godt at snakke/skrive med ham.
Svært at skrive til jer :(, for pokker, I kan jo ikke se det - eller...
Men, jeg kan heller ikke lade være. Og I skal vide, jeg savner jer altid, og altid vil gøre det!! Det er så uretfærdigt, at I ikke fik lov at blive ældre end 19 og 17, så vildt uretfærdigt !!
De kærligste hilsener og tanker
mor
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.