Læser en hamrende spændende bog for tiden; Følelsernes Intelligens. Den er lige vand på min mølle. Er specielt glad for hans syn på empati og selvbeherskelse - eller mangel på samme.

Læser også en anden bog - frygtelig sag. "The Red Tent"... kan ikke huske forfatternavnet. Den handler kort sagt om menstruation, kvindesnak og fødsler (som om jeg har lyst til at høre om hvordan andre kvinder har det når de føder, som om det ikke var nok selv at skulle det igennem???!!!!). Bogen er et led i en book club som jeg har med to andre piger. De ser nok lidt anderledes på livet end jeg gør og som sædvanlig er jeg endt som tredje hjul. Og hvad så! Det rager mig en høstblomst (fedt udtryk) og alligevel irriterer det mig, at jeg altid ender som konsulent - omend en fortrolig - fremfor bare en veninde som fniser og græder i takt med resten af slænget. Nej, jeg har squ mit eget lille telt ved siden af det røde og jeg tror jeg vil male det orange med store flotte blomster i regnbuens farver. Der vil jeg så sidde og byde dem - kvinderne - velkomne når de har brug for et råd. Når det så er gjort, kan de fortrække ind i deres trygge vi-er-bare-så-enige-univers, det røde telt, og lade mig være alene med mit aparte syn på det at være kvinde og min trang til at råbe op om alting og ingenting.

Morten laver cheese cake, en rigtig fed satan, puha, den skal blive dejlig at fortære. Og så kan jeg ellers have dårlig samvittighed når bukserne strammer i næste uge.

Freja, den lille basse, englebarnet, sover trygt. Åh, hvor jeg elsker hende. Smuk og perfekt.

Sirenerne lyder konstant i baggrunden. Ildebrandene er kommet tættere på storbyen. Før var de inde i "the interior", i ørkenen, nu er de altså også kommet herud til os ved kysten. Det er en meget ubehagelig fornemmelse. Ude af kontrol. Alle parker og skovområder er lukkede for offentligheden på grund af tørke. En rask lille regndans ville ikke være af vejen i skrivende stund.

Regn regn regn - bom bommelum - regn regn regn - bom bommulum... kom så. Da jeg brokkede mig over dig for 4 måneder siden, var jeg ikke helt klar over, at du ville tage mig så alvorligt. Da jeg sagde, at jeg ønskede det aldrig skulle regne igen, mente jeg det jo ikke bogstaveligt. Regn regn regn kom og gør os allesammen våde. Træerne, bjørnene, ulvene, ørnene, hestene, fårene, husene, menneskene, blomsterne, buskene. Lad himlen åbne sine sluser og giv os liv!!!!!!