Hey dagbog, - jeg er nød til at skrive dette, - jeg har mistet min glæde. Først, - jeg har stadig svært ved at holde min maske i toget, - eller andre steder, - og jeg føler nu, at min glæde er væk. Da min cykel blev fundet, følte jeg ikke det store..Jeg kan stadig få folk til at grine, - lægge alle ned, fra dem over skype til hele klassen. men selv, føler jeg mig hul..som om alt køre på en rutine af, - "det ville være bedst" - jeg skal ydermere prøve at kontrolere min vrede, over for de folk der ikke har gjort noget. Det er mit personlige mål i næste uge, - nu hvor jeg skal trække folk igennem en opgave, at undgå at snerre når de er langsomme og ikke kan de simpleste ting. min maske skal holde. Alle mine negative følelser bobler over på de forkerte tidspunkter, og de positive udebliver på grund af det, - for jeg ved bagefter, at jeg ikke burde, så det gør mig i dårligt humør.

jeg har altid ellers haft tålmodighed, - har været en af mine største kvaliteter, - jeg ved ikke hvad jeg kan gøre, men vil prøve at sidde lidt i stilhed med lukkede øjne og slappe helt af.