Kulden har fundet vej ind i huset. Jeg ligger i min seng til morgen kl. 8. Stikker en arm uden for dynen, men trækker den hurtigt til mig igen.
15 grader er der på mit værelse, her plejer mindst at være 23, det er isnende koldt!
Jeg manøvrer mig ned i enden af sengen, rækker ud efter kommoden, åbner skuffen og tager mig et par dejlig varme sokker.
Derefter pakker jeg mig godt ind i dynen, og tøffer ud til spisebordet, for at spise noget morgenmad, inden turen går til ekstra gymnastiktræning 9:30

Også oppe i hallen er der koldt! (Som altid) Men efter en god gang opvarmning, får jeg da nogenlunde varmen. Serier bliver trænet og spring bliver øvet, og kl. 11 går det hjemad igen.

I bad, tøj på kl. 14, gæster ved døren. Der bliver snakket, hygget, spist lagkage og drukket varme drikke her i kuldens hærgen. Blæsten får gardinerne til ligeså stille at veje.

Klokken bliver 16 og gæsterne tager hjem, mens søster ankommer. Jeg går tur med naboens hund inden vi spiser. Frosten bider i mine kinder, men den lille hunds glade og ubekymrede væsen varmer mig og turen er en fornøjelse. Jeg kommer hjem igen. Og der bliver spist god mad, snakket, talt og snakket noget mere.
Alle er proppede men dessert skal der også være plads til, det hører sig jo til en sjælden gang.

Der er nu gået 5 timer og søster beslutter sig for at køre hjemad, hun har jo et stykke vej. Der bliver sagt farvel, givet knus og takket for i aften - vi ses snart igen.

Dagen har rummet så mange timer med så dejlige stunder, og nu udrinder den snart.

Nu ligger jeg her i min seng. Putter mig under dyne og tæppe, med varme sokker på for at holde varmen, for kulden er her stadig.
Frosten kan ikke nå mig! Og varmen er på vej tilbage i huset.