Tiden går så hurtigt, at jeg nærmest ikke kan følge med længere. Dagene synes at gå i et, og jeg har svært ved at skelne dem fra hinanden. Derved ikke at sige at jeg ikke har det godt.
For det har jeg da. Jeg har det rigtig godt... Har jeg ikke?
Forfatterpulsen på min side falder stødt.
Skolen tager en del af min tid. Afleveringer, lektier - Husk, husk HUSK!
Så er der arbejde og fysioterapien skal også passes en gang i mellem.
Hvordan andre folk kan klare så meget mere end hvad jeg har kørende i øjeblikket fatter jeg ikke?
Men jeg tager mig selv i kraven og hiver mig selv op.
Uddannelsen er vigtig for at komme videre...
Men videre til hvad? Endnu en uddannelse - men en hvor fagene tiltaler dig mere.
Videre til et job, et job du har uddannet dig til. Sådan skal du leve resten af dine dage. Måske... Det er op til dig.
Hvad du gør med dit liv kommer for så vidt ikke andre ved.
Du kan gå længere og længere. Så langt du vil.