Jeg sidder her på biblioteket med min bedste veninde. (Y). Vi sidder på hver vores computer, overfor hinanden.. Y burde være i skole nu, og jeg burde have været ude og træne.. Når jeg smugkigger fra siden af skærmen, ser jeg Y's røde og fugtige øjne. Det blik der siger 'mit hjerte skære mig dybt indefra'..
Jeg vågnede op af en sms fra Y, hvor der står om jeg er vågen, og lige efter for jeg et opkald fra Y.. Da jeg 'næsten' vågen tager tlf, hører jeg hendes hulkende stemme, og snøft i røret. Hun spørger om hun må komme med det samme, da hun er 10 min fra mig i bussen. Jeg svarer 'Ja self. Kom endelig. Hvad er der dog sket?' Hun svare så at hun lige er gået fra sin nu her 'daværende' kæreste.. Jeg lægger på, og springer så ud af sengen.. Skynder mig at tænde en masse starinlys, henter to glas, en frisk flaske vand fra køleren, og henter toiletpapir.. - Jeg gør hvad jeg kan for at gøre det hyggeligt og klart til hende, så hun kan føle sig velkommen, da det tværdigmod er fedt at dukke op snøftende, til et mørkt koldt hjem.. Lige i det jeg er færdig, og hun sms'er at hun er stået af bussen, så lægger min kat self en stor ulækker høm'høm'... Jeg skynder mig så at fjerne det, og bliver gal på katten, 'Damn you mis'!!, så jeg jagter katten gennem lejligheden, og skynder mig samtidig at lufte ud, hvor det går op for mig at jeg nok burde stoppe med at jagte katten, i tilfælde af at den stikker af, da døren stod på klem.. 'Træk vejret.. Puha... Så', måtte jeg gentage for mig selv... Y banker så på døren, og jeg tager imod hende med et ømt smil.. I mine arme hulkede hun bogstaveligt talt, og hev efter vejret, imens tårene trillede... Jeg vidste endnu ikke andet end at hun var gået fra ham. Ikke hvorfor, hvordan, eller hvornår.. Alt jeg vidste var bare at hun havde havde brug for mig... Endelig! Vi satte os ned, og jeg fik hele historien.. Kort fortalt, så satte hun pris på at jeg lyttede, men også min nøgne ærlighed.. For jeg vil ikke være den veninde der siger 'blabla', hvorefter at begge parter i virkeligheden godt kender til sandheden. Right?. Vi snakker i flere timer om alt og intet. Vi finder så på at tage på mac d, og spise, og så tage op i byen og kigge. Vi kom afsted, fik noget mad, og tog i byen og kiggede.. Det var rart at se Y smile igen, og fjolle lidt som vi plejer. Selvom jeg dog godt ved hvad der sidder fast inde bag hendes hoved.. Nu sidder vi så her på biblioteket, og venter på at Y skal til synoptik, pga hovedpine efter skole, regelmæssigt. Derefter tager jeg med hende hjem og overnatter.. Der er stille i dette store rum, 'biblioteket, og vejret er koldt, mørkt, vådt og koldt.. Men pludseligt vil vejret forandre sig af sig selv, og lyse op igen, til en skøn solstråle over himlen, blandet med varme, og positiv tørke. Jeg ved derfor at hun nok skal komme sig. Det vil jeg hvertfald kæmpe for..