Arh pis, der er drama på i øjeblikket. Det ene øjeblik går det op, det andet ned og til sidst bare sidelæns.

Jeg var til en længe ventet jobsamtale tirsdag, som jeg var meget skeptisk over fordi det var ham, der kontaktede mig, og ikke sagde så meget om jobbet, før jeg havde fortalt alt om mig. Men det lød SÅ fedt!

Selvfølgelig blev jeg allerede helt stresset over at tænke på alle de ting, der skulle laves og nås, på én gang, og hvor meget jeg følte at jeg skulle præstere.. Så der gik ikke lang tid fra at jeg ringede til min mor og var helt høj over samtalen, til jeg blev super bekymret over alle de udfordringer, jeg tror der er og så lige dem, som jeg giver mig selv.. Puha..

Det påvirkede min hjerne med det samme, så jeg glemte at stå at på stationen, stod af et stop senere og troede at jeg gik over på den modsatte perron, men gik bare op, og så ned igen lidt længere nede på den samme perron. Da jeg endelig fandt ud af det, kørte toget for næsen af mig, og da jeg cyklede af sted, kørte jeg for langt og måtte tilbage igen, for at hente Piblen hos Bedste...

Frygten for det nye job, som jeg jo kun måske får tilbudt, og udsynet til min indskrænkede frihed, gjorde at jeg kom op at skændes gevaldigt med B og i går sad jeg og tudede, igen, indtil jeg fik taget mig sammen til at ringe til min "Guide" - en mand, der har hjulpet mig så sindssygt meget på det sidste... Og det hjalp - meget..

Men diskussionerne fortsatte her til morgen med B, og nu handler det om planlægning af vores weekender de næste par måneder.. For det kan ikke gå op lige pt.

Nå, men jeg skal handle og mødes med Lille Jo, som jeg har lånt en masse pigetøj og ting af til Piblen, og det er simpelthen så lang tid siden vi har set hinanden, så det skal nok blive godt.

Men hold k*ft hvor er jeg træt af drama - selvom jeg skaber meget af det selv...