De sidste dage har givet anledning til lidt tanker om hvor livet bevæger sig hen

Tænker på hvordan mine omgivelser nære er landet her ovenpå min forlade mine børns mor og ja finde mig en ny kæreste i Karen her før jul.

Mine børn ser meget ud som om de trives nu de slipper for dagligt at opleve fars og mors uenigheder udtrykt i ord jaa åå ikke mindst i stemning og kropssprog.

Louise min store pige fortalte forleden i veninde kredsen med glæde om hvordan hun gennem min kæreste og hendes stor piger har fået nye venner åå ja nogle bor i københavn ååå ja alt lød til bare at være suppert som om disse nye personer åbnede op for nye muligheder i min datters liv klar til at blive brugt.

Fra flere personer i venne og familie kreds omkring Lea (mine børns mor) lyder det til de er overbevist om Lea også er landet på benene ååå ja sprudler af ny energi. Et sted er det sikkert sådan at vi da vi var par bremsede og stod i vejen for hinanden ååå ja den er nu sluppet helt fri.

Jeg er sikker på at min kæreste føller sig meget velkommen i min nære familie af forældre og søskende hmmm min mor siger ofte til mig at jeg ser meget mere glad ud end tidligere hvilket jeg også føler mig dybt inde.

Min kærste Karen har jo så 5 store piger som jaa nogle af dem føller jeg akseptere mig og jeg kan slappe af i selvskab med dem og bare være mig.

Andre af pigerne har endnu ikke vænnet sig til forandringen i deres familie ååå ja måske ser de forandringen som negativ hmmm ser deres tidligere familie som et glansbillede og mig som en skurk der er kommet og har ødelagt idyllen?? eller ja er de bare bange for al forandring bange for JAAA hvem ved hvad.
Et sted er disse piger ikke kommet ret meget hos deres mor når jeg har været der og derfor kender de mig ikke og kan bevare deres indre billede af mig som en skurk.

I dette nu er alle de der konfligter og kort sprunget ud af æsken på grund af et kommende bryllup og står nu i lys luge kaos og konfrontationer. på en måde ser jeg netop det at alle sandheder fordomme kommer frem på bordet som en enestående chance for at opnå dialog og gennem åbenhed skabe aksept.

Faktisk er der chance for om ganske kort tid at alle lander på benene som en stor lykkelig samenhængene famile.

Kommer til at tænke på at lykkelig eller ulykkelig familie faktisk kun er en tanke en tanke der kan ændres hos hver enkelt af os og ikke har så meget med fysiske forhold og rammer at gøre.

Ofte hos bekendte i mine børns omgang høre jeg udtrykket ej hvor forfærdeligt har du forladt din familie det var synd, hvorefter jeg må forklare dem at jeg faktisk har det bedre i mit liv nu end nogensinde og at ingen af mine børn eller deres mor lider under det skete, hmmm lidelsen er slut kærligheden til disse min nære familie står tilbage.

Peter