Som så mange andre dage på det sidste, har jeg svært ved overhovedet at stå op. Jeg kigger på telefonen, udsætter alarmen en halv time og lægger mig til at sove igen. Når den så igen ringer, klapper jeg den bærbare op og tjekker hhv. facebook, gmail og youtube. På nettet keder man sig aldrig. Som jeg ligger der i sengen med min bærbare, tager den ene time den anden og skønt jeg flere gange forsøger at løsrive mig fra skærmen, er det som om limen i min seng er for stærk. Og når jeg så har ligget der en hel dag, har udtømt alt der egentlig ligger indenfor mit interessefelt og jeg er nået til de mere platte indslag på youtube, så kommer ærgrelsen skyllende indover mig. Skyggerne fra den ellers strålende sol er blevet lange i mit lille værelse. Klokken er blevet ni og jeg har spildt en dag. Jeg lover mig selv, at i morgen bliver alt meget bedre og slukker så lyset og ser den sidste video på youtube. Eller, den næstsidste, måske tredjesidste faktisk.