Jeg ville gerne skrive om de sidste par dage. Fortælle om mit liv, venner og skole, men må overgive mig.
Jeg er vågnede alene i en seng omringet af smukke mennesker på gulvet som jeg ikke kender. Jeg havde en kjole på der ikke var min og få minder tilbage.

Jeg husker godt drinks med mine veninder tirsdag aften. Jeg kan huske ham den søde der gav mig en joint. Jeg husker svagt et kram med ham den søde, og et kys med brunetten der delte en pille mellem os. Jeg husker tydeligt vodka shots.

Sløve minder om en tur på barasso er dukket frem. Kaffe og smoothies betalt af en fyr i et krøllet jakkesæt og skyllet ned med flere piller jeg ikke ved hvor kom fra.

Jeg husker musik, piger der danser på en terrasse, mad i mærkelige farver og mit hjerte der banker så hårdt jeg tror det vil slå ud af min brystkasse, mens det smukkeste menneske jeg nogensinde har mødt kysser min hals. Jeg husker hans mørke krøllede hår og glade smil. Kan dog ikke helt huske hans ansigt ....

Kunne hverken finde ham den søde, brunetten, det krøllede jakkesæt eller ham den smukke mellem de mange sovende mennesker så tog alene hjem uden en forklaring på hvad der var sket.

Så nu sidder jeg her i min seng, 2 dage fattigere og med en ny kjole.