Der var trængsel i toget. Alle pladser var optaget. Jeg gik ned gennem midtergangen i en hvileløs søgen efter en tom plads. En ældre dame stod med sin taske ved en plads. Jeg kantede mig forbi, da jeg forventede at hun var ved at sætte sig. Da jeg har passeret hører jeg en stemme sige: " Bare sæt dig, hun er gået for hun skulle af næste gang."
Jeg lægger min taske på bagagehylden og lader mig synke ned i den dejlige sofa. Så opdager jeg at den lækre langbenene pige jeg spottede ude på perronen sidder lige overfor mig. Travlt optaget af sin smartphone. Jeg nyder udsigten til en sød, ung, lyshåret pige med forår i øjnene og et smil på læben. Hun er klædt i en let bluse, en kort kjole og et par sorte strømper.
Strømpebukser gætter jeg på. "Det er vist det mest almindelige til piger og damer i dag" tænker jeg, og lukker mine øjne for at tage en lille lur under togturen.
Jeg svømmer hen mens toget rumler roligt gennem det danske landskab. Billederne i mit hoved bliver til fantasier - til drømme. Pludselig kan jeg se at hele kupeen er tom. Der er kun den unge pige og mig. Pigen blunder også.
Forsigtigt kærtegner jeg hendes lange, flotte ben, og jeg ser et smil på hendes læber. Luften er elektrisk, jeg fornemmer at vi havde kendt hinanden i 100 år. Jeg fortsætter kærtegnene på hendes varme lår. Jeg mærker en sitren i hendes krop. Der er amoriner i luften. Vi nyder begge de intense, men bløde og forsigtige kærtegn. Og fra kupeens vinduer strømmer sol og varme os i møde.
Jeg vågner brat, da højttaleranlægget skrattende siger: "Næste station ..." Drømmen forsvandt som dug for solen, og min togtur er slut.
Men drømmen kan jeg beholde for evigt.