Hvis man tror at det at gå til psykolog, er som at smide affald i skrallespanden, så tager man fejl! Man kan fremlægge, og til en vis grænse også fralægge sig problemstillinger. Men i bund og grund, så er det "dig" der bestemmer hvor bagagen skal være! Har stort set altid været god til, at placere mig på øretævernes holdeplads. Bare det som jeg finder mig i mht. mine børn? Der har været så mange modbydeligheder, så som ønsket mig død, fuck dig, du er ikke min mor mere og jeg kan ligeså godt tage en OD! Hvorfor jeg finder mig i det, er i bund og grund pga. at jeg er hunderæd for at miste kontakten. Ved fra mit arbejde - hvor jeg har mødt mange misbrugere, at familiekontakten er for nogen lig nul pga. deres misbrug. Den situation ønsker jeg ikke at se mig selv i.
Psykologen gav mig til hjemmeopgave, at tænke over lives valg! Uanset er der altid to, og hvad gør den ene eller den anden for den sags skyld. Jeg tror at der hun vil hen er, at jeg tænker på hvad jeg lader mig byde. At jeg skal sige fra for at passe på mig selv! Men hvis prisen er at miste kontakten til mine børn, så er jeg ikke i stand til at betale!

Jeg har haft en " sleeping the day away" i dag. Mine smerter i skulderne er nok årsagen til dette, da jeg uvilkårlig går og spænder i kroppen. Har fået brev fra sygehuset vedr. ultralydsscanningen. Jeg skal derind på tirsdag i næste uge.

Vil prøve at være lidt aktiv.