Jeg var så uheldig at sluge en hel mandel, da jeg bed i en Oliven. Den smuttede, som mandler jo kan,... ned og satte sig fast i halsen. Nu var dyre råd gode og jeg kæmpede i 6 timer for at få den op eller ned, men desværre.. Jeg kontaktede akutsygeplejersken, som sendte mig videre til lægevagten. Kl. var efterhånden blevet over midnat. men der var kun eet at gøre sagde han...skadestuen. 00.30 ankom vi til Herlev, som jeg ikke er så kendt i. Derfor styrede jeg direkte ind til vagtlægen, som så forbeholdent på mig og sagde "Du kommer sent" .. Den sku' jeg lige have til at bundfælde sig. Hvis jeg havde en aftale med ham, så havde jeg glemt det .-) Da han hørte problemet frasagde han sig ethvert ansvar og mente at kun Rigshospitalets Traumecenter kunne klare den.. ÅH! ÅH. tænke jeg og hjertet sank helt ned i knæene. Så tilføjede han heldigvis, at jeg da lige kunne gå forbi ovre i Akutmodtagelsen."De kan noget med "Dansk vand" sagde han. Jeg blev ganske rigtig straks ved ankomsten forsynet med en D.V. som jeg skulle drikke og så se tiden an. To timer og to D.V. senere havde mandlen omend den ikke var væk, dog flyttet sig så den ikke generede så meget. Så vi sygeplejersken og jeg blev enige om at jeg skulle tage hjem og sove. kl. var nu 2.30, så det lød som en god ide. Næste morgen var mandlen væk og jeg var meget glad. Så husk det lige. Dansk vand kan noget. Jytte W.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.