Det er vel lidt som at tage chancer, det kan enten blive rigtig godt eller rigtig dårligt, men vi håber på det bedste!! Her den anden dag blev jeg tilbudt en hurtig kop kaffe med en af mine kollegaer efter arbejde, så jeg sagde ja tak. Havde ikke penge på mig så hun tilbød at betale, hvilket jeg havde det lidt dårligt med, men muligheder som denne er man nød til at tage, når den kommer, for at få nye bekendtskaber. Der er altid en risiko for at det kan blive meget akavet pga forskellig kultur og humor, men selvom det ikke går godt den første gang, så bliv ved, for det blir bedre og følelsen af at være total malplaceret bliver mindre. Vi havde det rigtig hyggeligt, men det var også den 10. gang vi mødtes, og denne gang var jeg fuldstændig afslappet. Hun gav mig faktisk mod på, at mødes med en fyr jeg har skrevet lidt med. Så chancen jeg tog da jeg mødtes med hende var værd at tage. Efter det ringede min roomie og spurgte om jeg ville med til Oslo en tur. Vi tog så toget derind og shoppede julegaver. Pludselig befandt vi os i en fakeltogs karavane for Nobels fredspris, det var noget af et syn! Vi besluttede at gå på cafe og få lidt at spise. På caffeen så vi Sara Jessica Parker i fjernsynet pga. denne event. Det viste sig at hun og Gerard Butler skulle være værter for Nobels fredspris koncert. Så vi gik hen til Grand Hotel hvor de boede og håbede på at få et glimt. Pludselig kom Sara J.P. ud af en bil og hun så meget mindre ud i virkeligheden. Jeg og min veninde havde netop stået og snakket om hvilken type fans vi var; de respektfulde og stille fans der betragtede på afstand haha ..men så kom Gerard Butler som var så utrolig hot!! :-) .. og vi tog chancen og gik hen til ham og spurgte om vi kunne få lov til at tage et billede, han var så venlig og det blev et fantastisk billede. Efter det svævede vi hjem på en lyserød sky.. fantastisk inspirende følelse at møde en person som er kommet så langt i sit liv. Jeg fortalte siden mine forældre om oplevelsen som selvfølgelig aldrig havde hørt om hverken ham eller hende ;-) Wow, tænk hvis jeg havde svaret nej til min veninde, fordi jeg var bange for akavet stilhed, da var alt det her ikke sket for mig, men for nogen andre. Min mor og jeg snakkede siden om, hvorfor det er så vildt at møde store personer, og hun sagde noget, som jeg godt vidste et eller andet sted, men hendes kommentar hænger stadig fast i mine tanker: ''Der findes også små personer, som er store..'' Ja, det gør der jo.. Hvorfor er dem der leder hjælpeorganisationer i Afrika ikke lige så populære? Eller dem der kæmper i krige lige så store stjerner? Teater er et populært yrke fordi det får så meget medie opmærksomhed, det er jo noget der underholder os. Vi må bare huske, at der også findes store stjerner der ikke er kendte :-)
Anyway, selvfølgelig kommer der dårlige dage, og masser af chancer man tog som gik dårligt,men dette må vi se på som noget godt!! Det giver os erfaring og det udruster os. Det gør os til bedre mennesker.. Tager du nok chancer?