Something is cooking - som det så fint hedder. Og nej, der er ikke en baby på vej - i hvert fald ikke sådan en slags af kød og blod..

Siden jeg blev fyret for et par år siden, har jeg haft denne fornemmelse at, at jeg skal "noget andet". Jeg har ikke kunne beskrive det konkret, og det har reddet mig som en mare, men jeg kommer tættere og tættere på i disse dage, og det er SÅ fedt! (og så skræmmende)

Jeg har været så træt af folk, som fortæller at de har villet være balletdansere siden de var 2, eller at de har sunget siden det lå i mors mave, for det har jeg ikke! ok!?!?

Men som jeg sagde til min kæreste for nogle måneder siden, så er jeg i gang med en indre process, som bringer forandringer, tvivl, usikkerhed, glæde og alt det andet, som forandringer fører med sig.

Jeg elsker trygge rammer og har før holdt fast i dårlige mønstre fordi det var trygt for mig, men ikke mere.

Jeg har altid haft et billede, en fornemmelse og en smag af hvad det var jeg gerne ville, men ord, det har jeg ikke kunnet sætte på - turde sætte på.
Men nu har jeg fået nogle små puf her og der - selv opsøgt dem, fået dem serveret på et sølvfad, og det er slut med dårlige undskyldninger - det er nu dre skal smedes...mens jernet er varmt - tak!