I dag er det modsat dag.

I dag flyder The The i små dryb ud af bittesmå huller i højtalerens sorte og ignorerer provokerende de varme sole, som lystigt danser henover det støvede gulvtæppe.
For dem er det nat.

I dag er mit eksterne glad og du kan se mine gråblå øjne smile til de begyndende smilerynker, der vidner om at ånd og krop aldrig bliver enige.
Uforenelige. De interne kræfter bestemmer og jeg er glad, selvom jeg ikke er glad. Jeg kan godt lide den pose. Den klær mig. Men sort har nu altid passet til mig, skønt håret er lyst og læberne røde.

I dag er tilegnet Dogs of lust.
I dag får lysten frit råderum og måske, men kun måske...gider vi at lukke andre ind. Måske piller jeg navneskiltet af. måske smider jeg det væk. Måske ikke!!
Mit navn er bare et skilt. Det siger ingenting. Der er ingen betydelige metaforer, og hvis der var, skulle der følge en ordbog med til de nysgerrige.

Så i dag regner det mellem linierne. Mellem solstrålerne. Og jeg er den eneste der ved det, fordi det er min skyld. Jeg har selv valgt det.
Derfor hører jeg det musik jeg vil. Derfor tager jeg dens elevatorer nedad i kælderen, fordi det er der min lyst befinder sig lige nu.

Som svingende lianer med en blød stemme, glider jeg ned og ned og ned og fortæres af en maskulin, insisterende stemme, der allerede har vundet mig ved den første tone.
" Værsågod...frit valg" blinker jeg i panden.

Og i dag fryser jeg skønt varmen sidder som små klistrede hinder i mine porer.
Men uden nogen så det, gik jeg ind i kølehuset og stod og smågrinede ved synet af min materialiserende ånde.

Så i dag er det modsat dag.
Jeg går baglæns i et roligt tempo og sluger mine ord : aH..aH..aH.