jeg sidder og kigger på dem.
De fire sider.
Og alt er stille. både udenfor og indenfor.
Min drøm har været god ved mig. Vist mig kærlighed. eller er det mig selv?
Skaber man sit eget held eller hører det under tilfældighedens domæne?

Men her ligger beviset.
Det bevis som jeg søgte efter.
Det bevis som jeg manglede før, da tvivlen var begyndt at træde i fokus.

Og hvad står der så på disse papirer?
Jura.
Ingenting overvældende. Formaliteter, som de nu kan fremstå.
Jeg kan stadigvæk godt læse. Læse, men ikke forstå.
Læs og forstå, hed de små bøger man fik i folkeskolen og som jeg altid var foran med.
Men nu er jeg ikke foran mere, fordi jeg kan ikke forstå.

De manglende forståelse blokerer min drøm og dens følelser, fordi når jeg kigger på de fire hvide sider, så føler jeg intet.
Dog kan jeg mærke en lille kickstart i maven til noget stort.
At turde være stolt. aT tilsidesætte beskedenheden og sluge den ros, som de hvide sider repræsenterer. Det er en ros til mig. MIG! Forstå det dog!

Måske er det fordi det stadigvæk er lidt for ufatteligt endnu.
Måske fordi jeg ikke havde lagt muligheden for realiteten ind i min drøm.
Måske fordi jeg ikke troede på mig selv.
Men her det.
Troen.
Og hvis andre tror på mig, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det.
Disse fire hvide sider beviser det.

Og de lyver ikke!

De ligger lige her!