Jeg ved ikke om det er en stor eller en lille ting, men Teak smasker.

Jeg mister appetitten, prompte.

Bliver tavs.

Han spørger ind til hvad det er - stadig ved madbordet, og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at sige noget. Sidst jeg påpegede det, mistede han appetitten - dog kun ganske kortvarigt, men jeg har ikke rigtig lyst til at gå ind i diskussionen med ham.

Jeg vil jo ikke gøre ham ked af/sur, men jeg synes det er ulækkert at man løbende kan følge madens transformering fra gourmet til fødebolle, med frit udsyn (skulle man have lyst til at vende hovedet den vej) og endda med maleriske lydeffekter..

Smask, smask smask..!

Der hvor jeg kommer fra, lærer man da sine børn, at det ikke er okay at smaske?

Rædselsopgaven blev afleveret i dag, personligt til professoren, dertil knyttet en kommentar om de særdeles væsentlige udfordringer vi har haft med de udenlandske studerende i gruppen.

Frygteligt. Absolut frygteligt.

Klokken er kun lidt i otte, og jeg har aller mest lyst til at gå i seng.

Nåhr ja, og min telefon blev væltet på gulvet så nu er både glasset foran flækket i mange stykker, og det bagpå revnet.

Nitte! Hvis jeg så tager den diskussion med Teak, jamen så er der vist heller ikke plads til mere negativitet for den dag.

Kunne fortsætte, men stopper. Orker ikke mere, for nu.