er lige kommet hjem fra en taxanat - fik da tjent godt ind...men fik også kørt min "udkårne" dvs. ham jeg har bagt på ...hjem til en anden dame. Han ringede ikke efter mig, men igennem centralen. Han regnede vel med at jeg var taget hjem kl. 6. Nå, men jeg havde fornemmet det lidt da de skulle køre til efterfest fra byen. Der kørte han nemlig heller ikke med mig. Hvis han var interesseret i mere end de 2 kindkys jeg gav ham i aftes...hvor han ville have mere og fik ét på munden....så var han jo hoppet over i min vogn. Så jeg var faktisk sur/irretirret...da jeg kørte ham og damen. Fortalte bare om at jeg var irretirret over at han havde ringet efter mig og efter centralen og fik mig en forgæves tur - og oven-i-hatten skulle jeg køre efter ham da de rendte efter flere øl, fordi en anden taxa-buddy stadig var med mig, som han også var i byen med.

Ja...du kender mig. Tog lige 10 minutter hvor jeg sad og snøftede lidt bagefter. Efter dét kys i aftes (som jo egentlig var uskyldigt og drillende nok) havde jeg jo pludselig sendt for mange signaler ud om at jeg faktisk var interesseret i ham. Nu ved jeg at han ikke er. I det mindste. Det er da en udvikling fra og ikke rigtig have vidst hvad vi havde gang i, i de sidste 3 uger vi har snuset til hinanden. Så ok....han forbliver én af taxa-vennerne.

*suk*....ohkay.....c´est la vie. Jeg fik da begyndt at satse lidt på en fyr jeg evt. kunne kæreste med. Det er da et fremskridt. Men jeg er bange for at jeg begynder at blive endnu mere bange for at åbne op for følelser senere. Lige nu har jeg ihvertfald ikke tænkt mig at gøre forsøget i meget meget lang tid. Han er da i det mindste den første..eller er det nu det ? *GS* ...altså siden John-Peter. Det er jo det samme med C. Der ønskes ikke et intimt forhold til mig af dem jeg er interesseret i. Sådan er det. Jeg skal bare videre. Så må jeg være lidt mere forsigtig, når jeg skal mødes med Jan i DK. Kan mærke at jeg endnu er for følsom.....for sart....ja, jeg blev faktisk jalouz og ked af det allerede da Ulrik ikke sat sig i min taxa. Det måtte jeg erkende bagefter....og mærke efter hvordan jeg ærlig talt følte. Jalousi er jo "forbudt" i min verden. Men det må jeg vist lære OGSÅ er en del af livet og de følelser vi er født med.

Nå...men faktisk, så blev jeg egentlig ligeglad, da jeg havde grædt. Kunne ikke blive jalous over at han nu lå og snakkede, grinte, kyssede og kælede med en anden. Jeg må jo bare videre. Jeg ved det godt. Men jeg finder ud af at jeg stadig er meget følsom. Stadig alt for lidenskabelig.

M, jeg er glad for at kunne fortælle dette her ærligt til dig. Uden omsvøb, så ved jeg at du lytter og forstår - som en rigtig god ven, du er. Som en der kender mig så ufattelig godt.

Tak for dig, M.