Så...starter det hele igen..

Ledighedsræset, manglen på troen på mig selv, stress og pres over ikke at have job, forvirring over hvad jeg egentlig vil, håbløshed, opgivenhed, trøstespisning, offerrolle, ondt af stakkels lille mig, håbet om at nogen vil "opdage" mig, ønsket om at "lave noget andet", frygten for ikke at få job i tide, så økonomien går i vasken..

Alt det jeg har haft pause fra i 8 måneder - og hvilken herlig pause, men hård på en anden måde.. Pible er nu blevet så stor, vi har lært hende godt at kende, så alting er ikke så forvirrende og opslidende, som det har været - og det er super dejligt.

B er blevet ledig, så nu går vi op og ned af hinanden hver dag, og det går nu egentlig meget godt..men er spændt på hvordan det kommer til at gå, når jeg bliver ledig også og skal lave ansøgning og så videre - samtidig med at vi begge skal passe Piblen. Det er hedligvis kun 1 måned, så skal hun i dagpleje, men hold op hvor er han sluppet let henover, og hold op hvor skal han ikke have lov til det mere!!