Jeg sidder og arbejder med litteraturhistorie og falder endnu engang i forundring over alle de betydelige digterer, der levede i Danmark mellem 18oo og 1850. I 1830erne kunne H.C.Andersen, Grundtvig, Søren Kierkegaard,St.St. Blicher,Adam Oehlenschlæger,Carsten Hauch, Poul Martin Møller, Johan Ludvig Heiberg, Henrik Hertz, Christian Winther, Emil Aarestrup, Frederik Paludan Müller, Jens Christian Hostrup, Hans Vilhelm Kaalund,og sikkert en del flere i teorien have mødt hinanden på gaden i København. For en dels vedkommende var de venner eller fjender, og optaget af deres egne og hinandens værker. Det er en fantastisk rig periode indenfor litteraturens verden. Jeg tror ikke, der nogen sinde på samme tid har været så betydelige forfattere samlet i vores lille land. Også i dag udgives der mange bøger, men jeg synes, det er svært at få øje på de skelsættende værker, men måske kan man først se dem bagefter. PÅ samme tid dukkede datidens store mediestjerne op på Københavns himmel, nemlig den strålende Johanne Louise Heiberg, som også kunne digte og skrive skuespil.Hendes erindringsbøger er spændende at læse, og bagefter skal man unde sig også at læse Bodil Wambergs bog om hende. Det giver til sammen et fint indblik i en svunden tid.