Nej, hvor blev jeg glad, da jeg kom hjem fra arbejde i dag. I postkassen lå et brev fra en kær veninde. Et rigtigt personligt, håndskrevet langt brev. Jeg blev så glad for det brev.

I lang tid sad jeg bare og vendte og drejede konvoluten med mit navn og adresse på - skrevet med en pæn blå skrift. Nød øjeblikket og trak tiden ud med den dejlige følelse af at have modtaget et personligt brev stilet til mig. Jeg lukkede stille og roligt brevet op og begyndte at læse. Læste og læste og læste, for det var et langt brev. Jeg måtte læse brevet et par gange. Lægge det fra mig og tage det frem igen. Kigge på det flere gange, vende og dreje det og atter læse det. Nænsomt blev det lagt ned i min skuffe - jeg vil tage det frem, når jeg har brug for at læse min venindes søde ord til mig og genkalde øjeblikket, hvor jeg modtog brevet.

Normalt kommer der ikke personlige breve. Det plejer at være rudekuverter eller måske en rykker fra biblioteket - men et brev fra en kær veninde, det hører til sjældenhederne. Det at få et brev fra en ven, er vel nu ligeså sjældent, som det var for 75 - 80 år siden, at have telefon og få en telefonbesked. Tiderne har virkelig ændret sig. Nu er det så nemt at kommunikere via telefonen eller over nettet.

Det var jo også derfor, at jeg nød at få et rigtigt, personligt brev skrevet med en pæn blå skrift. Juuubbbiii, hvor var jeg heldig.

Se, så blev dagen endnu bedre og jeg vil nu fortsætte med min dag.

Kærlige hilsner og varme knus fra Nellemor.