Jeg er kommet hjemfra arbejde - til et tomt hus. I formiddag tog min mand og Anne til Mandø til familietræf i svigermors sommerhus. Jeg blev nødt til at blive hjemme og passe mit arbejde. Jeg kunne ikke nå at ønske en afspadseringsdag og jeg havde ikke lyst til at bytte - med det resultat, at jeg så skulle arbejde tre søndage i træk. No way. Den trejde mulighed var, at pjække. Stikke en lille hvid løgn, om at jeg var blevet syg. Never - også den tanke lå alt for fjern. Jeg kunne ikke være illoyal overfor min kollega, som jeg skulle arbejde sammen med i dag. Jeg bryder mig i det hele taget ikke om at lyve.

Jeg fandt ud af at en person, som jeg stolede på, kom med en løgn, selvom pågældende person sagde, at det jo kun var en lille, hvid løgn - uanset - det fik personen til at stå svagere i mine øjne. Jeg har svært ved at respektere en løgner - jeg synes at vedkommende ringearter sig selv og bliver utroværdig. Det personen fremover siger, vil blive vendt og drejet med en bæren over mine. Er det nu sandt, det person siger, eller skal jeg lige have en lille hvid løgn stukket i næsen igen. Det var lige lidt sur galde, som jeg skulle have luftet ud mellem sidebenene. Og til sidst: Hellere såres af en sandhed end glædes af en løgn.

Nåh, nu vil jeg finde ud af, hvornår de kommer hjem til mig igen og ellers vil jeg planlægge, hvad jeg vil.
- Kravle sammen i sofaen foran fjernsynet.
- Blive allerhelvedets praktisk og begynde at vaske tøj, rydde op osv.
- Gå en lang rask tur.
PRØV AT GÆT!!!!! :-) og det er ikke engang løgn.
Fortsat god søndag ude i samfundet.

Kærlig hilsen Nellemor.