Okay..

Morale/etik!

Jeg blev ringet op af Tvitter der sagde at han var nødt til at trække det seriøse trænerkort.
Hvad jeg skulle i dag?

Øh, altså jo, ingenting udover at spille holdkamp?

Fordi så ville han gerne spørge om jeg kunne tage med 2. holdet i stedet for, der var kommet et afbud til samme hold, og reserven (min doublemakker) kan kun spille nu her kl halv to - og ikke i eftermiddag..

Min familie er på vej herover, for at se det, for at "heppe", som de nu gør det.. Min badmintonfamilie.. Hele vejen fra Fyn.. Jeg skal ingenting i dag, og jeg kunne sagtens have taget til Nordsjælland og spillet holdkamp sammen med de andre, men fordi de kommer blev min udmelding, at jeg ikke kunne..

Det handler om at tage en for holdet. I know. Sygdom kan ingen gøre for. Havde de ikke være på vej, jamen så havde jeg da helt klart også bare makket ret. Ikke med min gode vilje, men jeg havde da makket ret.

Følelsen jeg sidder med er.. meget underlig.. Jeg skal lige have dunket mig selv i hovedet og have slået fast, at det handlede om et afbud, og ikke om at jeg ikke er god nok - men om at doublemakker kun kunne nu her til eftermiddag..

Der hvor jeg kommer fra, sætter man andet til side for at kunne spille holdkamp - man kommer for sent til diverse arrangementer, pga holdkampe.. Men man melder omvendt også ud, at man kommer senere - netop pga sporten.. Sådan er det ikke helt herovre..

Bum bummelum..

Jeg er skuffet, et eller andet sted.. Og mit valg er 100% egoistisk..
Det går lige i vinderviljen til gengæld, og det må være godt?

Nu skal jeg så meget mere kæmpe ALT hvad jeg har, og gøre ALT hvad jeg overhovedet kan for at vinde den skide single.. Doublen tager vi, hvis vi kan holde tempoet, og jeg kan lure min makkers temperament af, vi havde en ret god general-prøve til træning i onsdag, så der er jeg absolut fortrøstningsfuld - det sagt fuldkommen uden at kende til niveauet på hverken mit eller modstanderens hold..

Nå, jeg er strøget ind på skolen, for lige at kunne se et par film om emnet jeg skal til eksamen i på mandag, må hellere lige få kigget lidt på det..

Rundt omkring mig sidder utroligt mange mennesker og mumler løs.. Folk sidder bøjede over computerskærme i hobetal, og rummet næsten emmer af koncentration blandet med overspringshandlinger, som min egen..

Universitet her, det virker så.. Tungt på mig.. Det holder mig nede.. Det holder mig væk fra noget der gør mig glad..

Det halve år jeg går i møde, med skolefri, jeg glæder mig allerede!! De næste 10 ugers tid jeg går i møde med bachelorprojektet, jeg glæder mig! Har fået noget nær oplægget til et drømmeprojekt.. Med mulighed for at gå igang i det muntre køkken derhjemme naturligvis, og med mulighed for at arbejde lidt, på et projekt, alene..

Mindes en sang fra børnefilmen Hannibal, der egentlig handler om at snakke i telefon, men hvis man nu omskriver bare en lille bitte smule? Så bliver den til:
"Du kan gøre lige hvad du vil, er det ikke lige det der skal til?
Ja du kan gøre lige hvad du vil - lige hvad du vil!
Brug dit hjerte som telefon, så det let, at tale, med nogen..
Og du vil aldrig bli' alene igen,
hvis du taler med hjertet min ven."

Var en lille tur i fredagsbaren i går - kun med en 20'er, vist meget fornuftigt, ellers var det da vist nok gået galt.. Kørte hjem klokken lidt i otte.. På cykel.. I vest og hættetrøje.. Pænt koldt, skulle nogen være i tvivl - pænt meget sved da jeg kom hjem.. Æv..!

Men tiden gik, og nu sidder jeg så her.. På skolens bibliotek.. Og skal til at lede efter nogle videoer om røvsyg teori..

Måske jeg springer over, sætter noget musik i ørene, og vælger at læse i stedet for..

Yeah, det lyder som en bedre idé..

Kedelig teori, og mental forberedelse på holdkamp..

Kom så Femi..
På med Ja-hatten!!