I de sidste uger har min søvn og overskud kørt op og ned. Men mest ned. Skal på en eller anden måde have styr på det igen. Havde samme problem i foråret, hvor jeg deltidssygemeldte mig i 2-3 uger, og med lidt hjælp fra lægen, lykkes det at komme ovenpå igen. Jeg kender symptomerne på hvornår advarsels lamperne begynder at lyse, og er blevet bedre til at handle derefter.

Kvinden fra sygedagpengekontoret, var dengang meget uforstående over for løsningsmodellen, som hun ikke kunne forholde sig til, eller havde hørt om før. Hun sagde, at hun ville sende min sag videre til depression afd. Men inden jeg nåede a høre fra dem, var jeg raskmeldt. Heldigvis har jeg god læge, som hele tiden har støttet mig 100 %

Har planer om at starte op med fitness igen, når søvnen og overskuddet er normaliseret. Efter jeg sidste år havde den forbigående delvise lammelse i ansigtet, kom jeg ikke i gang igen. Kiloene er selvforskyldt kommet retur – hvilket jeg har det dårlig med.

Ex konen er langt om længe ved at træde i karakter mht. den mellemsete. Hun har haft ham med ude ved hendes heste, og dermed aktiveret ham. Hun har altid haft tildens til at favorisere hendes børn i rækkefølge fra først fødte. Dvs. at den mindste ikke fylder ret meget i den hensenende.

Apropos, så går det mindstemanden rigtig godt inde ved forsvaret. Han er stadig tændt på at forsætte efter alm. værnepligt. Det er nu rart at kunne føre en alm. samtale med ham, mod før hvor han og jeg godt kunne vrisse lidt af hinanden. Han mener dog, at jeg kunne gøre mig gøre som sergent. Ordlyden her fra har altid været – dit værelse – dit ansvar. Nu må han høre det samme fra hans sergent. Dit skab/seng – dit ansvar. Det kan da godt være at jeg ville haft en chance ved militæret.

Tror at jeg vil skrive en mail til min læge og rådføre mig med ham.