Tvitter er stadig på facebook, og han har et ret godt citat stående.

"Et mål uden en plan, er bare en drøm". Citat B.S. Christiansen, ifølge Google.

Jeg har nogle ret konkrete mål, men hvem har i grunden lært mig det? At mål skal være konkrete, håndgribelige, og ikke mindst opnåelige - stemme overens med de ambitioner jeg har og også stemme overens med de arbejde jeg er villig til at udføre for at nå de mål?

Hvad er det der går galt, når voksne mennesker drømmer om at blive noget de helt sikkert ikke har evnerne til at opnå? Ikke fordi de reelle evner mangler - langfra er det der problemet ligger - snarere ligger problemet der, hvor de ikke er villige til at yde arbejdet..

For hvem, for HVEM i verden, kommer tingene gratis?

Jovist, nogle mennesker er født med platin bagi (sorry folkens, platin er mere værd end guld!), men forud for den fødsel lå der hårdt arbejde for et sæt forældre eller lignende..

Hvordan kan må så sig selv blår i øjnene på den måde? Jeg håber det hedder blår..
Hvordan kan man have et så urealistisk syn på hvad der kan lade sig gøre?
Hvordan tænder man folk, hvordan lærer man dem at det kræver et oprigtigt arbejde at nå i mål? Hvordan lærer man folk ikke at være ligeglade med indsatsen? Ikke at negligere den indsats det kræver?

Min hjerne kører på fulde omdrejninger, og tænker samtidig, at det er for dårligt at jeg ikke har fået læst flere lektier, men, lige nu keder de mig, der sker ikke nok på siderne, det er kedeligt, dårligt fortalt, ikke afstemt til min logik, og det kan da slet ikke tænde mig lige nu!

Næh, succes derimod!

Jeg har længe, meget længe, leget med tanken om at komme "videre" fra pennen, og starte en blog somewhere.. Problemet med blogs er bare, at de kræver læsere, og hvor kommer de lige fra, ud af ingenting? Hvordan skaber man omtale, når udgangspunktet er nul? Jeg vil jo, trods alt, gerne læses bare af nogen - hvem er mindre betydningsfuldt, men at blive læst derimod, er meget betydningsfuldt..

Pennen er råhyggelig, og jeg elsker at være her!

Men der må være mere derude, hvad er næste skridt at tage herfra mon?
blogspot.com?
blog.dk?

Et hurtigt kig og jeg har allerede der bestemt mig for, at det er liiiidt for middelmådigt, uinteressant og kedeligt.. Fordomme, og i grunden har jeg det jo ret godt hvor jeg er..

Ændringer! Det kunne jo gå begge veje! Både godt og skidt? Men udvikling skal der jo omvendt også til?

Man kunne også fremhæve, at gamle venner er guld værd, mens de nye "kun" er sølv? Familien må/kan så være platin-delen her..

Gad vide hvad der får folk til at spænde ben for sig selv på den måde.. Hvad der forhindre dem i at udføre et givent stykke arbejde.. Hvorfor overspringshandler man? Hvorfor går jeg ikke bare igang med de pokkers, omend uinspirerende lektier?

Jeg har lige set "The Social Network". Og søgt efter de to hovedpersoner på nettet efterfølgende. Gud hvor er skuespillerne bare så meget kønnere, men hvad kan man næsten forvente af IT-nørder? De er bare ikke kendt for at være kønne altså, og det være så sig tilmed sandt for nogle af verdens største nørder, desværre!

Jeg har haft flettet håret. I en fransk fletning. Havde hovedet nedad da jeg flettede den, så den "ender" oppe på hovedet, i stedet for nede i nakken. Det giver nogle ret fede bølger i håret nu, og de hårde "knæk" efter elastikken, er gemt under de store bløde bølger, i nakken.

Lovely!

Tænke, tænke, tænke..

Nøej, den roterer på øverste!
Jeg forstår lige i dette øjeblik, hvorfor jeg kunne skræmme visse mennesker væk..

Jovist, jeg er følsom, ingen tvivl om det!
Men jeg er også frk. rustfrit stål..

Klokken er halv tolv, jeg har en ubeskrivelig lyst til at.....

...læse nogle lektier!

Succes kommer jo ikke af sig selv!