Hjemme igen til en stor bunke post, heriblandt min ny bog Drageøen, som kommer på Modtryk. Den ser faktisk godt ud. Når man er færdig med en bog, er man altid godt og grundigt træt af den, og man har ikke lyst til hverken at se eller høre mere om den, men når den så udkommer, er man lidt glad igen. Så venter man på dommens dag, hvor lektører og anmeldere giver deres mening, og så kan man godt blive træt af den igen, eller måske glad. Pointen er, at man ikke er i stand til at bedømme noget som helst selv, for den har været så meget inde i dig, at du ikke kan se den mere.Derefter åbner lysten til mere sig også, og man begynder at lade strømmen af ideer til en ny bog passere gennem hovedet, mens man glemmer, hvor skrækkeligt det var at få den seneste gjort helt færdig. og sådan bliver det ved og ved. At få sin bog udgivet er som en fødsel, man glemmer alle genvordighederne og ser forundret på "barnet". Har jeg virkelig afstedkommet dette? Det er det samme hver gang. Men sådan er livet. Alt gentager sig men på et lidt forskudt og alderledes niveau.