I onsdags fik jeg tilbudt en køkkenhave. Vi har nemlig mulighed for at leje et stykke jord meget billigt her i min boligforening.
Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville dyrke grønsager og har haft kig på lige nøjagtigt DEN have. Men da jeg blev tilbudt den i onsdags kunne jeg mærke i maven, at jeg var usikker på det.
Jeg kender jo mig selv. Min ADHD står i lys lue, når jeg får en god ide. Så bliver jeg forvandlet til et bundt følelser, der er meget overbevisende i deres argumenter for, hvorfor jeg absolut må føre ideen ud i livet.
Når ideen så er blevet søsat, er det den samme ADHD, der gør, at jeg slet ikke kan overskue projektet, og måske må opgive det igen.
Det er ikke rart, og jeg prøver på at undgå at handle på følelserne alene. Men det er svært, for når jeg bliver optændt af en ide eller et projekt startes der en masse-produktion af dopamin i min hjerne, og waw... Jeg får energi, bliver glad og udadvendt.
ADHD handler jo netop om, at man ikke selv kan producere tilstrækkeligt dopamin. Det er meget anstrengende ikke at have brændstof nok til at kunne fungere i dagligdagen. Derfor er det fedt, når man selv kan lave et ordenligt skud dopamin ved at få en god ide, man har lyst til at føre ud i livet!
Og tanken om en køkkenhave er altså årsag til en alvorlig stigning af føromtalte stof i min hjerne lige nu! Tidligere erfaringer lægger på den anden side en dæmper på lykkefølelsen.
På den anden side har jeg før oplevet, at lige netop et sådant tosset indfald er blevet til stor glæde for mig!
I øvrigt kan man vel ikke sige, at jeg handler spontant og ureflekteret, når jeg nu har tænkt i 3 dage over det med køkkenhaven!
Så altså: Jeg har lige bestemt, at jeg bliver den lykkelige bruger af urtehave nummer 9. Så må det briste eller bære - jeg skal have kartofler, løg, jordbær, hindbær, salat, rødbeder og en masse dejlige, dejlige blomster, måske vil jeg lave et espallier, så jeg kan have ærter og lathyrus. Jeg skal have en stol med derop, så jeg kan sidde og drikke en kop kaffe eller the, når jeg har luget og høstet grønsager, og så skal jeg også....
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.