Jeg ved ikke hvorfor, men det er vidst nærmest en naturlov at i elektrikerens hus virker el installationerne ikke, pædagogens børn er umulige og mekanikerens bil er altid defekt.

Min kæreste er mekaniker - og en halv meter højere end mig.

Derfor befandt jeg mig pludselig i min bil i formiddags, sammen med min faster som skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt og min lille baby, der havde fået et hysterisk anfald (han har arvet sin mors temperament), fuldstændig ude af stand til at nå pedalerne - også selvom jeg bænkede mig op på en halv meter puder. Sædet sad fast - og det var min kæreste der havde kørt i bilen sidst.

Det faktum at han havde haft min bil med på værkstedet dagen før uden at reparerer sædet som jeg ellers gang på gang havde påtalt var defekt og at jeg ugen før var kørt tør for diesel fordi dieselmåleren kun virker sporadisk, gjorde mig ikke mildere stemt da jeg ringede til ham og gav ham en skideballe af rang.

Min kæreste er den distrete type så da han to gange havde spurgt mig, hvor jeg var henne og jeg med bogstaver på størrelse med rundetårn havde råbt til ham at jeg stadig holdt på gårdspladsen da jeg var ude af stand til at nå pedalerne og derfor ikke kunne komme nogen steder var jeg faktisk klar til at hente en hammer og smadre bilen - eller noget andet.

Kun fordi min faster også sad i bilen besindede jeg mig og tyve minutter efter kom min kæreste drønende ind på gårdspladsen og på under fem minutter var bilen køreklar igen. Desværre - jeg kunne ellers godt havde brugt meget længere tid på at overfuse ham og nedkalde alverdens forbandelser over ham og bilen.

Min kæreste er absolut den stilfærdige type så mens jeg kastede alverdens ulykker ned over hovedet på ham, smilede han og sagde at det var da også træls at jeg ikke kunne komme af sted når jeg gerne ville - og så gav han mig et farvel kys. Tilbage sad jeg ude af stand til at komme af med alle mine frustationer og med en forundret faster der forsigtigt spurgte om han da aldrig blev bare en lille smule vred når jeg talte sådan til ham.

Nej - jeg tror aldrig det er sket endnu. Jeg ved faktisk ikke helt om det er godt eller skidt for nogen gange er den bedste måde at få afløb for sin vrede på at få et møgfald retur.

Når jeg tænker over det så er jeg faktisk ret imponeret over ham. Tror i alt fald ikke at jeg ville have kørt 13 km fra mit arbejde når jeg havde travlt for at skubbe et bilsæde på plads - især ikke når jeg bare fik utak for det og havde fået den første skideballe allerede inden jeg kørte fra værkstedet.

Desuden har jeg endnu aldrig modtaget en regning på reparationer af min bil.

Tror sgu jeg beholder ham lidt endnu.