Jeg opdagede lige at der kører et par linier af en sang i mit hovede, det lyder sådan her :

I'm not dreaming of a white Christmas, I'm not dreaming of a white Christmas
all I dream of is.....................scratch,

her kan min hjerne ikke huske resten af teksten, men jeg skyder på han drømmer om kærlighed osv
Stemmen er lidt nasal, det kunne være Gilbert O'Sullivan, men jeg gider ikke google det lige nu, for så forsvinder mit dagbogsindlæg måske og jeg har så svært ved at komme igang igen.

I hvert fald dækker dette lille soundtrack udmærket hvad der foregår indeni.
Jeg har som sådan ikke noget imod sne, men jeg hader at føle mig spærret inde.
I øjeblikket er jeg sneet ude, forstået sådan at jeg er nødt til at blive her hos A lidt længere end egentlig planlagt.
Vi har det rigtig hyggeligt, jeg kunne bare godt tænke mig at komme hjem !

Hjem og skovle, hjem og væve, hjem og kigge mig lidt rundt og tænke, nå, her er mit liv og nu starter alt det alvorlige heldigvis igen efter en måneds julelalleri.

Surmule.
Jeg slås også lige nu med en psykotisk lampe.
Med møje og gedebukke-besvær fik jeg skiftet dens lille diode
(for hvor er der en stjerneskruetrækker i en håndværkers hjem? - ingensteder.
Slet ikke ude i bilen, som man går ud til med bare tæer i crogs)
men den vil stadig ikke lyse.

Kineserne siger : tænd et lys frem for at forbande mørket
så jeg har hentet en anden lampe.

Det gør mig sur at diodelampen var temmelig dyr og det viser den ikke respekt for.

Jeg har i øvrigt oprettet en gratis blog, som jeg lige om lidt vil skrive i for første gang.
Det er noget jeg har overvejet vældig længe og det føles nærmest lidt troløst overfor Fyldepennen her.

Selvfølgelig udelukker det ene ikke det andet, måske kunne der ligefrem opstå
- synergi, det dejlige modeord fra mit arbejdsliv i 90erne.
Eller var det senere ?
Måske implementerede vi bare i 90erne og dannede synergier i 00erne.
Who knows and who cares.

Lige nu sidder jeg og tager mig sammen til at hoppe ud i det.

Hopla.