Når jeg føler rigtig efter, sådan rigtigrigtig, så elsker jeg egentlig livet.
I dag så jeg indsamlingen til krigens ofre. hvad var det - 42 mio.? Det er dejligt at se at der er så mange der også har noget til overs for andre mennesker. Jeg kunne heller ikke lade være, men måtte give min støtte også. Ikke fordi den var så stor, blot 25 kr., men jeg tænkte at hvis der nu var tre andre der også støttede med 25 kr., så havde vi pludselig 100 kr.

Apropo kærlighed.. jeg er splittet. Er jeg nu ved at falde for den anden Lars i min klasse? Jeg er ikke hans type, men han er begyndt og tale til mig, og det vækker interesse, han virker meget sød.
Eller.. på den anden side er det Kasper jeg altid har haft et øje til. Flot er han. Virker også som en der tænker tingene igennem, han er helt sikkert min type, men jeg får aldrig modet til at gøre noget ved det. Han er simpelthen så flot at jeg skammer mig, og så dejlig at jeg tror han har rigelig der er efter ham. Det er også dumt, de går jo begge i min klasse. Det gør min ex. Lars også, og det er ikke lykken. Desuden har jeg ikke tid (eller selvtillid) til kærester. Too bad.

Knuser