I dag har jeg fået en ny titel, jeg er frue, så min mand skal til at sige min frue, og ikke min kone. :-)

Jeg var hos vores lokale købmand, og mens jeg var i gang med at pakke mine varer sammen, kom en anden kunde ind af døren. Jeg registrerede ud af øjenkrogen en ca. 60-årig mand, meget velklædt i sort frakke og hat. Manden bad om et frimærke, og var klar til at forlade forretningen på samme tid som mig.
Han holdt døren åben for mig og mine tre bæreposer, og udbrød så: "Hvad skal du dog med alle de varer?"
Jeg gloede lidt overrasket på ham, og forklarede det da var det ugentlige indkøb, hvortil han sagde: "Jeg priser mig lykkelig over jeg ingen frue har, hvad skal du dog med alle de varer?"

Jeg mumlede vist noget om, at der da ikke var så meget, men idet han satte sig ind i sin bil, sagde han for tredie gang: "Jeg priser mig lykkelig over jeg ingen frue har!"

Og så futtede manden af i sin, så vidt jeg kunne se, meget dyre bil.

Jeg kluklo på vej hjem, og tænkte - ja hver sin fornøjelse!