Da sad hun så, og kikkede ud på den pløjede mark, busken som har fået røde blomsterknopper, men som bevæger sig ganske lystigt pga. blæsten. Hun sidder med et lille smil om munden, og føler lettelse over, at bunken med uløste opgaver er ved at blive mindre. Kaster et blik på den opslåede tyske ordbog. Dens røde for og bagside er godt slidt. Men ikke mere slidt, end at der stadig er masser af år tilbage i den. Denne ordbog har fulgt hende i mange år, og den vidner lidt om hendes eget liv. Rød, det er da kærlighedens farve, ikke at hun ligefrem ytre kærlighed for de tyske gloser, men en kærlighed til de sælsomme ord som bogen indeholder. Fanger ordet "Sjælfuld"..hmm....der er vist sjæl i meget, hvis man giver sig selv lov. Dernæst "Skadet"..tjaa..hvem har ikke prøvet det. En skade der både kan ligge dybt, men så sandelig også på materielle ting. Askebægeret indeholder masser af skod - stumper der nærmest er mast til ukendelighed, men som har fået en ny form.
Sindsbevægelse, situationsanalyse, skaberkraft - hun smager på disse ord..hvad man dog ikke hitter i en gammel rød ordbog!