Det er som at komme ind i et vakuum at komme hjem efter at have været i et hus med grædende og grinende børn og par der kysser og småhakker om ørene på en hele tiden.

Jeg er eneren i det setup. Det er lidt underligt, men samtidig er det vist også sådan, det på en eller anden måde altid har været. Jeg hygger mig med dem, og nogle gange synes det samtidig som om man forsvinder, når man er med familien.

Jeg kommer hjem. Tænker. Hvad nu. Lillesøster og kæresten skulle se film. Jeg har brug for at være lidt alene. Til at tænke over..... et eller andet. Livet der går i ring. De andre slås dagligt med deres nye udfordringer, mens mine modstandere i værste fald er mine i øvrigt ganske tålelige tæmmermænd, der nogle gange kommer på besøg om lørdagen.

Der skal ske noget nyt. Jeg er ved at være ovre J. Det føles rart at kunne sige det. Der er gået lang tid, men det føles efterhånden sandt. Jeg søger ikke ham, i andre. Jeg har været glad for noget helt andet gedigent og roligt i E. Jeg har det ganske fint på jobbet og har haft det i en god periode efterhånden. Jeg løber stadig og går stadig jævnligt til yoga, hvilket gør mig godt. Jeg er heldig er jeg. Jeg skal bare være lidt bedre til at finde udfordringer, der gør hverdagen en anelse mere spændende for mig....

Jeg tror jeg vil surfe lidt fremtidsmuligheder :)