Jeg har haft nogle mærkelige tanker her for tiden og kan ikke rigtigt få dem væk.
Det er nok ikke noget alvorligt...sikkert ganske almindelige humørsvingninger, men tanken nager alligevel i baghovedet.

Har jeg tendens til maniodepression, er det der spøger.
Siden jeg fandt ud af at min farmor var maniodepressiv og at det er arveligt, kan jeg ikke få tanken væk.

Mit humør svinger ligeså meget som den næste kvinde og jeg tror da sikkert at det er ganske normalt, men alligevel presser tanken på.
Hvor meget må det svinge før man ryger over i den anden grøft?

Jeg føler tit at jeg enten er i den ene grøft eller også den anden. enten er jeg hyperglad og positiv eller også kan jeg mærke rastløsheden og meningsløsheden banke på.
Men de skifter hurtigt plads med hinanden.
Jeg ville nok ikke engang have overvejet det manioe hvis jeg ikke vidste at vi havde det i familien, så måske forstærker jeg bare tanken.

Det er lidt pudsigt at tænke på. Hvad kom først...ægget eller hønen.

Måske keder jeg mig bare....
Det håber jeg!!!

moe