Det har været et begivenhedsrigt døgn.

Er ved at krybe ud af den skal som depressionen altid indhylder mig i.

Har de seneste dage været mere aktiv, har oprettet netdate-profiler (ikke
at jeg nu ved hvor vellykket det er.)

Men det bedste er, at jeg har talt med familie og venner og chattet på facebook.

Talte først med min søster, Cecilie. Jeg fik en invitation til deres yngste søns barnedåb.
Takkede ja, og så skal jeg jo til København, hvor de bor, om tre uger.

Næste snak var med mine forældre, ad flere omgange. Prøvede at ringe til dem på
Skype, som jo er en herlig opfindelse. Gratis - og man kan se dem man taler med.
Men de kludrede noget rundt i det, så det funkede aldrig helt.

Så talte jeg med min søn. Den enbårne. Han var travl som altid, men selvfølgelig kunne jeg
bo hos dem. De skal også med til barnedåben, og jeg skal jo også se mit nyeste lille
barnebarn, en lille dreng på to måneder.

Og så gik det nærmest slag i slag. Ringede til en gammel veninde, som jeg sidst har haft
kontakt med for et år / halvandet år siden. Vi skulle da også ses. Hun var glad for at jeg
ringede, og vi skal tales ved igen på onsdag.

Og så blev det facebook-tid. Hvor jeg mirakuløst kom i kontakt med folk, som jeg vel ikke har
talt med i femten år.

En af dem G. så jeg sidst nytårsnat 91-92. Og nu skal vi mødes og spise brunch !

Det er nok slet ikke noget, så meget vand i stranden siden da, og .... Men alligevel. Det er
da forunderligt. Sidst vi sås var vi begge på vej ud af et forhold. Vi flirtede lidt den nytårsnat
hos en helt tredie, fælles ven.

- Og ja, så forsvandt du jo, Najz, som G sagde.

Ja, det gjorde jeg og livet har taget mange U-vendinger siden. Men nu har vi ihvertfald retableret
kontakten - efter mere end 18 år - og skal mødes til brunch den 21. et sted i København.

Kan vi overhovedet kende hinanden ? Sandsynligvis ikke, så jeg foreslog at han havde en nellike i
knaphullet og jeg havde Financiel Times under armen. Som i en gammel, halvdårlig spionfilm.
Mon så ikke det skulle lykkes ?

Er ihvertfald glad og optimistisk efter en god Facebook-nat. For G var langt fra den eneste,
var også i kontakt med andre venner og veninder.

------------------------

Og nu har det gudhjælpeme sneet igen - igen - igen. Vi vil gerne have forår tak !!!

------------------------

Ligeså gode mine telefon- og facebook- kontakter har været ligeså elendigt går det på datingfronten.
De første er jo i sagens natur nogen jeg kender i forvejen og har en forbindelse til, hvad enten det er
familie, venner, arbejdskammerater eller andet.

På datingsiden skal man åbenbart indfri nogle helt specifikke krav for at det bliver til noget.
Jeg har normalt ikke problemer med at komme ind på livet af folk, og jeg synes det kan være
både sjovt og givende at skrive sammen. Men......

Man skal tilsyneladende levere her og nu. Et billede, en tid for en date, en ... whatever. Og dér er jeg
slet ikke. Jeg vil gerne skrive med nogle. Komme lidt ind på livet af hinanden. Har man fælles
interesser ... Men sådan er det åbenbart ikke.

--------------------------

Længe leve de moderne kommunikationsmuligheder. Desværre er der nok kun i virkeligheden en
vej. At gå ud i livet og leve det. Hvor svært det end kan forekomme....