Kender i det at man har fået en viden man ikke skulle have haft?
At man pludselig ved noget, man ikke burde vide...
Sådan har jeg det nu.

Fanden tage min nysgerrighed!! Hvorfor skal jeg altid stikke næsen helt derned hvor jeg ikke kan fortryde bagefter?!
Så kan jeg måske snart lære det?!

Nej, nok ikke... Jeg bliver sgu nok aldrig klogere...

Men altså. Hvad fanden gør jeg nu?!
At indrømme at jeg ved det er jo fatalt... Jeg kan jo ikke konfrontere folk med en viden jeg reelt ikke har (eller ikke burde have ihvertfald)

På den anden side. At leve med at vide alle de ubehagelige ting er heller ikke helt sansynligt...

Det er sandsynligvis lettere overdrevet. Men alligevel. Sagt er sagt og skrevet er skrevet.
Og som regel er der jo altid noget sandt i det...

Hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne slette det meste af mit liv og bare begynde forfra...

Er jeg virkelig sådan en som folk ikke kan lide??