Hvor jeg dog hader at lave handleplaner. Det kan godt være at det er nødvendigt for at kommunen vil betale, eller at det er et godt værktøj for mig, men der er nu modbydeligt at sidde og formulere meningen med det hele. Det er min 3. handleplan i løbet af 2 år, og jeg reagerer altid ved at tude og/eller gå i sort. Hvad er dine planer for fremtiden? Vil du gerne tilbage til universitetet? Hvad ønsker DU at der skal ske? FØJ!!!
Det startede skidt. Første udkast lød på "vil gerne have et godt liv på [institutionen]", men det kunne jeg ikke lide. "Et godt liv" er alt for stort og abstrakt, hvad betyder det overhovedet. Vi fik arbejdet os frem til at sige "et acceptabelt liv" i stedet, det kunne jeg lige leve med, det lyder ikke så skræmmende.
Selvom stemningen startede ud med at være lidt ubehagelig, så sluttede mødet fint, så jeg slipper for at skade mig selv.