Hey dagbog, Lige for tiden synes jeg folk er så overfladiske. Jeg læser det imellem det de siger,..og jeg gidder ikke lade som om, at jeg er en af dem mere. Lade som om der er visse ting man skal gøre for, at være et emne for andre..jeg smiler, siger nej.. og går mine egne veje. ja, de kan tro hvad de vil, de tør jo ikke engang sige noget åbent..de tør jo ikke diskutere deres eget liv, deres egne floskler de lever efter..floskler de har taget fra andre, som er samfunds accepteret. En spurgte mig om jeg havde bil, jeg sagde nej..og blev så spurgt om, hvordan jeg så ville besøge hende..jeg havde ikke snakket med hende i mere end 2 linier før..jeg svarede jeg ikke regnede med at skulle besøge hende, men at jeg bestemt havde været længere væk før. så var det det :) Jeg er ikke det menneske jeg engang var..Jeg har avfundet mig med at være alene,.totalt.