Jeg er en pige... i hvert fald, når det handler om selvtillid og job. Og jeg hader mig selv for det. Ville sådan ønske at jeg evnede IKKE at tolke noget i alle gestikker og replikker fra andre. At jeg ikke tager ethvert dårligt udsavn som et skjult index for en langt større dagsorden...istedet for engangimellem bare at tænke, 'ah, han har også en dårlig dag engang imellem'. Idag kom jeg til at bide af bamsedrengen, og han af mig... og jeg kunne slet ikke holde ud at være der, derefter. Jeg holder af mine kolleger, og jeg er konfliktsky (og i nogle sammenhænge også konfliktelskende). Men jeg holder ikke ud, ikke at være på god fod med bamsedrengen.

Gid jeg kunne hvile lidt mere i mig selv. Stole på det jeg gør og det jeg siger. Acceptere de ting, jeg står for, og ikke slå mig selv i hovedet for de ting jeg ikke er (læs 'kan'). Man kan ikke være god til alt. Man kan ikke vinde alle kampe. Man er ikke fejlfri. Jeg er ikke fejlfri. Jeg skal ikke altid være den bedste. Jeg skal ikke kunne alt. Jeg skal ikke slå mig selv i hovedet. Siger jeg, alt imens jeg jo gør det.

Nå, godt så. Godnat verden. Godnat tøsetøs.