DET SVÆRE VALG.

LIVET der ikke glider forbi uden jeg mærker det. VEL EGENTLIG DEJLIGT.

Vi vores familie er blevet spurgt om vi vil være Aflastningsfamilie måske senere plejefamilie til en 3 klasses skoledreng ikke let værken at spørge eller svare på. MEN DET ER ???? TIL OS LIGE NU. (jeg vidste dog ??? var på vej ca en uge men nu officilt til Lea også)

Drengen har en far der ønsker sig ham Moren ved han er pædofil men har sikkert aldrig bevist eller dømt ham.

Svært sige nej og om 5 år måske læse i avisen moren er død men hun havde ret.

Svært at give så meget vi oplevede perioden da vi fik barn nr 3 svær som utrolig travl svært også på føllelses området mellem mand og kone at have overskud, disse problemer er ryddet til side nu. (har sikkert altid udaf til fungeret ihvert fald har børnene ikke lidt fam fyldes af positive ord fra børnehave mm) Lea siger ansvaret er (for) stort men hun har heller ikke haft tid vænne sig til tanken VI KENDER IKKE BARNET lige nu.

Jeg føller jeg ikke kan sige nej uden at finde anden løsning der dur.

Men vil ønsker må ikke ligge press på Lea lade hende finde hendes løsning JEG KAN JO IKKE SELV LØFTE OPGAVEN.

Lige nu burde ringe til drengens mor sidder sikkert i spænding HVAD KAN JEG SIGE???

Ringede istedet til min kone Lea hun ønskede ikke snakke med nogen om noget heller ikke mig. Jaa som altid hun løser problemer ved at ungå snak om dem åååå VUPTI er problemet væk glemt eller.

Vel egentlig netop der vi fandt hinanenden efter flere svære år når ikke vi diskutere problemer blev de fuldkommen væk i hendes verden DEREFTER VAR DER KUN KÆRLIGHED TILBAGE.

FEDT FOR OS BEGGE. (men krævede sikkert tilvænding for mig)

Nødt til at sige det ringe til barnets mor sige "det kan vi nok ikke" DET GØR ONDT GIVE OP IKKE KUNNE HJÆLPE.