Har i dag været i haven i ” små bider ”. Tidl. så jeg haven som en himmelflugt for tanker og frustrationer – hvor meget ukrudt der har måtte lade livet for en god omgang galle. Men sådan har det ikke været i år. Jeg har knap nok kunne slæbe mig derud, og når jeg så har været der, så var det blot for at konstatere at alt stod, og så ind igen. Det er faktisk træls at jeg ikke har været der mere, med alle de gode dage vi har haft i år. (shame on you !). Nå men tilbage til de små bider. Jeg har en god stak ugeblade, som skal gennemgås for mulige opskrifter, inden de skal smides ud. Snuppede 12-15 stykker og smed den på sofabordet – gik i haven 15-20 min, og så ind til mine ugeblade. Bladede et par stykker igennem og så i haven igen. Sådan fik jeg lang tid til at gå, og nåede også mere end jeg havde sat mig for. Har nu ondt i den ene røvballe aht, så jeg har trods foranstaltninger ( ugeblade pauserne ) ikke været så nænsom ved mig selv, som meningen var. Er nu glad for det jeg har nået.

Der gik ikke lang tid før ældrecenteret som min far er blevet overført til, ringede og krævede aktion. Hans lille kuffert var i første omgang blevet væk på sygehuset, for derefter at være glemt. Hmm. Jeg har haft vasket noget af hans beskidte tøj fra lejligheden, men det var ikke kommet længere end min klæder. Samlede hurtig et par bukser og nogle skjorter sammen. Viste at det så småt ud med undertrøjer og strømper, så jeg tillod mig at bruge hans dankort til køb at det. Plus at personalet havde bedt om engangsvaskeklude, intimsæbe og shampo. Ilede ind til ældrecenteret med tre bæreposer fyldt af div. Mødte min far siddende i en kørestol i fællesarealet. Satte mig på hug og inden jeg fik sagt noget, sagde han ” få mig ud herfra ”. Øhh jo far ” hvordan takler jeg lige den ! Kørte ham hen på hans tildelte værelse, og begyndte at pakke ud. Følte at jeg talte mere til ham end med ham, trods det at han med besvær er blevet bedre at forstå. Han gav udtryk for at han havde det varmt i kørestolen, så med hjælp fra personalet og en lift, kom han op i sengen. Med min fars accept, så beholdt jeg hans dankort – til at købe hvad der løbende måtte blive behov for. Synes ikke at det er ” så fedt ” at være administrator for min egen far. Også fordi at jeg ønsker ikke at sætte tvivlspørgsmål i forhold til min søster. Jeg kunne aldrig finde på at udnytte situationen, med alt ære og respekt for min far.

Tror at jeg ” undtagelsesvis ” vil gå tidlig i seng, og pleje min balle – av av