Efter at have haft et par ædeflip, kan jeg mærke at min sukkerafhængighed er ved at vende tilbage, og det skræmmer mig. Mange tager mig ikke alvorligt når jeg taler om mit misbrug, måske fordi mange ikke anser sukkerafhængighed som et rigtigt misbrug, eller måske fordi jeg er slank, og folk kun tror, at det er fede mennesker der har den slags problemer. Men for mig er det et problem, og ikke kun fordi det er enormt dyrt (når det er rigtig galt kan jeg sagtens bruge 200 kr på en dag).
Jeg hader:
- ikke at kunne føre en fornuftig samtale når der står slik på bordet.
- at være bevidst om at jeg spiser mere end dobbelt så meget dessert som de andre gæster til en middag.
- jeg hader at dele mine indkøb op for ikke "at vække mistanke".
- at tage tøj uden på mit nattøj for i ly af mørket at snige mig ned på tanken efter guf.
- at komme for sent til aftaler fordi jeg lige skulle ind på tanken eller til bageren.
- at spise så hurtigt, at jeg ikke engang er sikker på hvordan det smager.
- løgnene når nogen fx spørger hvem der har taget det sidste stykke kage.
Jeg hader at være sukkerafhængig, men den eneste måde jeg kender til at kontrolere det på er ved at kontrolere al min mad, og det er heller ikke sundt.