Min far sov ind fredag kl. 23.45. Desværre var jeg der ikke. Kørte hjem kl. 18.00 pga. at jeg ikke havde sovet i halvanden døgn. Det var hårdt at se hvordan han led til sidst, samt det virkede som om han stædig prøvede at holde fast i livet imens vi var der - hvilket også blev bestyrket af, at han døde ca. 15 min efter Michelle var taget hjem. Vi blev kort tid efter ringet op af ældrecentret, og kørte straks derned!

Hvor var det smuk og fredfyldt, at se ham uden smerter. Selv om han havde tabt sig meget, så lignede han næsten sig selv fra før han blev syg! Det skræmmebillede jeg havde fra at have set min tidl. svigerfar på kapellet, var heldigvis en saga blot. Han lå med åbne øjne og mund - hvilket jeg ikke synes var værdig, da det er mulighed for at lukke begge dele.

Min søster og jeg skal tale med præsten på tirsdag, og han skal bisættes fra Vester Nebel kirke på torsdag.

Noget det sidste jeg sagde til min far var " jeg elsker dig og skal nok passe godt på vogn xx"